Som stedfamilie kan det være smertefuldt at se bedsteforældrene gøre forskel på børnebørnene. De “rigtige” børnebørn får opmærksomhed og bliver forkælet, hvor imod fusionsbørnebørnene synes ikke eksisterende i bedsteforældrenes bevidsthed.

For en fusionsforælder kan denne tydelige forskelsbehandling tolkes som manglende accept og anerkendelse fra kærestens forældre af, at deres søn eller datter nu er etableret i et nyt forhold. Med ”nye” børn.

Bedsteforældrene må redefinere deres rolle

Bedsteforældrene synes ubevidste om, at deres barn har fortaget et valg, som også har indflydelse på deres rolle. At de kan ikke bare forsætte som tidligere, men er nødt til at stoppe op og redefinere deres rolle. Spørge sig selv – hvad gør vi nu?

Endnu værre kan det føles, hvis bedsteforældrene stadig har de gamle bryllupsbilleder hængende, fra deres søn/datters sidste ægteskab, hvilket fusionsforælderen så kan få ”klasket” i hovedet, når han/hun er på besøg.

Det kan være svært at føle sig velkommen.

Min svigerfar havde allerede én svigerdatter

Sådan var min egen situation. Fra min svigerfars side. Ved første besøg meldte han klart ud til mig, at han allerede havde én svigerdatter og ikke havde plads til en mere. Det kunne jeg vel nok forstår.

Han forklarede ydermere, at hans ”svigerdatter” jo havde været i hans liv i mange år, så derfor havde hun fortrinsret. Frem for mig.

Jeg blev noget paf. Jeg kunne faktisk ikke lade være med at grine, for det var så vanvittig en udmelding at komme med, at jeg faktisk ikke engang blev såret, men i stedet svarede kækt, at så måtte jeg jo kæmpe mig til en plads. Og helst en førsteplads.

Det mente han ikke var muligt, hvorefter jeg svarede: -”Vi får se” og smilede, mens jeg tilføjede, at det jo ikke var et valg han havde, hvorvidt jeg skulle være i hans liv eller ej. At han før eller siden måtte acceptere både mig og mine drenge.

Den bemærkning fik han nu alligevel til at stoppe op og smile.

Jeg endte med at få et tæt og kærligt forhold til min svigerfar. Selvom jeg i starten måtte kæmpe for min berettigelse i hans liv.

Vi talte med min svigerfar om hans indstilling. Det skal du og din kæreste også gøre. 

Tal med bedsteforældrene

Forklar jeres forældre, hvordan de bedst muligt kan støtte op om jeres nye familie. Måske ved de slet ikke, hvordan de skal håndtere situationen og hvad I forventer af dem. Derfor gør de som de plejer, for det ved de virker.

Tal om jeres forventninger, så I skåner både dem, jer og børnene for skuffelser, vrede og sårede følelser.

Hvis bedsteforældrene fylder i dit sammenbragte liv vil jeg hermed give dig mine 5 bedste tips, som du kan give til dem eller bruge som samtaleemner.

Tips 1: Behandl alle børnebørn - biologiske eller fusion ens og fair

Behandl din fusionsbørnebørn, som du behandler dine biologiske børnebørn. Giv også dine fusionsbørnebørn kram. Når dine børnebørn kalder dig mormor eller farmor, og når dine nye børnebørn har været i dit liv et stykke tid, kan du opfordre dem til at kalde dig ”momse” eller ”famse”, hvis de har lyst. Det lyder hyggeligere end at bruge dit navn (og de har jo allerede én farmor og mormor).

øv dig i at fjerne etiketterne ”biologisk” og ”fusion” fra dit hoved, så du bliver bevidst om at behandle dine børnebørn ens.

Tips 2: Vær interesseret i de nye fusionsbørnebørn

Spørg til dine nye fusionsbørnebørn. Invester tid i at lære dem at kende, deres venner, hobby, interesser. Lav gerne noget sammen med dem. Tal med dem. Find det unikke i børnene.

Det vil få dem til at føle sig meget velkommen.

Tips 3: Husk særlige dage

Skriv de nye fusionsbørnebørns fødselsdage ned (også gerne din nye svigerdatter/søns). Send dem gerne et kort på dagen, Skriv også gerne vigtige begivenheder ned, så som et skuespil på skolen, som barnet skal deltage i. Så har du nemlig mulighed for at spørge til, hvordan det gik.

Tips 4: Lad være med at ”hænge fast”  i fortiden

Dit voksne barn er nu i en ny familie. Genkaldelse af de ”gode gamle dage” med den tidligere ægtefælde og hvor hyggeligt I havde de sammen, er ikke en god idé. Lad fortiden ligge.  Pak også de gamle bryllupsbilleder væk, så din nye svigerdatter/søn kan føle sig velkommen i dit hjem.

Tips 5: Lyt til dit voksne barn UDEN at tage parti

Når dit voksne barn ringer og beklager sig over, hvor udfordrende det er, at leve i en fusionsfamilie, så lyt. Nøjes med at lytte, også selv om det kan være svært. Lad vær med at tage parti og sig ikke noget negativt som din nye svigerdatter/søn og dennes børn. Det kan du nemlig nemt komme til at fortryde senere.

Støt din søn eller datter, når de gør deres bedste for at være en god forælder, fusionsforælder og kæreste i deres nye familie og husk på, at din fornemmeste opgave som bedsteforælder er at holde af alle dine børnebørn.

Din kærlige investering vil komme tifoldigt igen, i form at en større familie, der kan elske og glæde dig.

Kærlig hilsen

Charlotte

”At være en del af en sammenbragt familie er en kilde til konstant personlig udvikling”. Den sætning er mit motto. Jeg bruger den til at minde mig selv og mine klienter om, at sådan er er det. Vi skal forvente at blive udfordret konstant, og særligt af vores børn.

Vi reagerer ofte på børnenes opførsel med irritation og vrede. Mærker en voldsom indre modstand mod det de gør og siger. Vi skælder ud og forsøger på alle måder at stoppe det der generer os i det ydre, så vi selv kan få det godt igen.

Fakta er, at vores børn ofte spejler de følelser til os, vi har brug for at kigge på, for at øge vores bevidsthed og vækste som mennesker. Ofte orker vi bare ikke at kigge på det der foregår inde i os og vælger i stedet, ubevidst, at justere på omverdenen. Vi beder dem ændre sig og rette ind, så vi kan få fred.

Vi udsætter vores egen vækst.

Det jeg har erfaret er, at situationen med børnene gentager sig. Igen og igen. Og pludselig er det ikke kun børnene der spejler noget til mig, men også andre mennesker. Som om min verden har rottet sig sammen mod mig.

Jeg føler et massivt pres ala ”Så FAT DET DOG KVINDE”. Jeg kan ikke længere gemme sig.

Følelsen jeg ikke vil kigge på bliver ved med at poppe op. I alle mulige afskygninger. Ligesom en badebold, der hele tiden insisterer på at komme op til overfladen, lige meget hvor ihærdigt jeg forsøger at holde den under vandet.

Støjen stopper ikke før vi er villige til stoppe op, pakke vores modstand ud, dykke ned i vores følelser og blive klar over, hvad det er, vi ikke vil mærke.

Hvad er det børnene spejler til dig? Er det grådighed? Fylder de for meget? Er de selvoptagne?

Prøv at se om du kan finde tilbage til roden, hvor modstanden mod eksempelvis ”grådighed” blev sået. Måske vil du finde ud af, at det ikke var ok i dit hjem at være grådig. Det var en grim ting, der ikke var tilladt. Noget der skulle gemmes væk.

Følelsen har du forsøgt at fortrænge og derfor bliver du provokeret eller vred, når du ser andre udleve den for øjnene af dig.

Jeg tror på, at alle mennesker indeholder alle følelser, men skruet, volume-mæssigt meget forskelligt sammen.

Det kan hjælpe dig at forsøge at tillade, acceptere og integrere de ”forbudte” følelser i dit liv. Finde områder, hvor det eksempelvis kan være ok at være grådig.

Næste gang børnene får dig op i det røde felt, så se om du orker at kigge i spejlet.

For hver transformation vil du få en nye energi du pludselig får til din rådighed og som du kan ligge i ønsker, du gerne vil manifestere i dit liv.

Kærlig hilsen

Charlotte