Sammenbragt familie/Stedfamilie

Sammenbragt familie/stedfamilie - Hjælp gennem Bog, Lydfiler, Rådgivning & Coaching

Line Nielsen har skrevet til mig om min bog:
"Fusionfamilien er berigende på en anden måde, end andre bøger om sammenbragte familier og bonusmødre.  D
en er overskuelig og kronologisk og jeg læste den fra start til ende, modsat andre bøger, hvor jeg bare har valgt lidt ud her og der. Det er også rigtigt vigtigt, at du vælger at inddrage eksempler fra dit eget liv, da det giver konkrete billeder og gør det muligt at relatere sig til bogen og dig som forfatter."

 

Lydfiler

 

 

 

Bøger

Få hjælp på 2 minutter. Download (Mp3) filen til din IPod og du er i gang.Filerne er indlæst af skuespiller Helene Egelund.

 

Fusionsfamilien - Vejen til succeser i din sammenbragte familie vil støtte dig på din vej gennem det sammen-bragte livs mange minefelter.



 

 

Rådgivning


 

 

Blog

Brug for rådgivning 1:1. En session koster kr. 1.250,- for 1,5 time.




 

Skriv dig op til mit NYHEDSBREV og følg med på min blog, hvor jeg kommer med månedlige indlæg.



 

 



Når bedsteforældre til sammenbragte familier gør forskel på børnebørnene

18. May 2012


Som stedfamilie kan det være smertefuldt at se bedsteforældrene gøre forskel på børnebørnene. De “rigtige” børnebørn får opmærksomhed og bliver forkælet, hvor imod fusionsbørnebørnene synes ikke eksisterende i bedsteforældrenes bevidsthed.

 

For en fusionsforælder kan denne tydelige forskelsbehandling tolkes som manglende accept og anerkendelse fra kærestens forældre af, at deres søn eller datter nu er etableret i et nyt forhold. Med ”nye” børn.

 

Bedsteforældrene må redefinere deres rolle

Bedsteforældrene synes ubevidste om, at deres barn har fortaget et valg, som også har indflydelse på deres rolle. At de kan ikke bare forsætte som tidligere, men er nødt til at stoppe op og redefinere deres rolle. Spørge sig selv – hvad gør vi nu?

 

Endnu værre kan det føles, hvis bedsteforældrene stadig har de gamle bryllupsbilleder hængende, fra deres søn/datters sidste ægteskab, hvilket fusionsforælderen så kan få ”klasket” i hovedet, når han/hun er på besøg.

 

Det kan være svært at føle sig velkommen.

 

Min svigerfar havde allerede én svigerdatter

Sådan var min egen situation. Fra min svigerfars side. Ved første besøg meldte han klart ud til mig, at han allerede havde én svigerdatter og ikke havde plads til en mere. Det kunne jeg vel nok forstår.

 

Han forklarede ydermere, at hans ”svigerdatter” jo havde været i hans liv i mange år, så derfor havde hun fortrinsret. Frem for mig.

 

Jeg blev noget paf. Jeg kunne faktisk ikke lade være med at grine, for det var så vanvittig en udmelding at komme med, at jeg faktisk ikke engang blev såret, men i stedet svarede kækt, at så måtte jeg jo kæmpe mig til en plads. Og helst en førsteplads.

 

Det mente han ikke var muligt, hvorefter jeg svarede: -”Vi får se” og smilede, mens jeg tilføjede, at det jo ikke var et valg han havde, hvorvidt jeg skulle være i hans liv eller ej. At han før eller siden måtte acceptere både mig og mine drenge.

 

Den bemærkning fik han nu alligevel til at stoppe op og smile.

 

Jeg endte med at få et tæt og kærligt forhold til min svigerfar. Selvom jeg i starten måtte kæmpe for min berettigelse i hans liv.


Vi talte med min svigerfar om hans indstilling. Det skal du og din kæreste også gøre. 


 

Tal med bedsteforældrene

Forklar jeres forældre, hvordan de bedst muligt kan støtte op om jeres nye familie. Måske ved de slet ikke, hvordan de skal håndtere situationen og hvad I forventer af dem. Derfor gør de som de plejer, for det ved de virker.

 

Tal om jeres forventninger, så I skåner både dem, jer og børnene for skuffelser, vrede og sårede følelser.

 

Hvis bedsteforældrene fylder i dit sammenbragte liv vil jeg hermed give dig mine 5 bedste tips, som du kan give til dem eller bruge som samtaleemner.

 

Tips 1: Behandl alle børnebørn - biologiske eller fusion ens og fair

Behandl din fusionsbørnebørn, som du behandler dine biologiske børnebørn. Giv også dine fusionsbørnebørn kram. Når dine børnebørn kalder dig mormor eller farmor, og når dine nye børnebørn har været i dit liv et stykke tid, kan du opfordre dem til at kalde dig ”momse” eller ”famse”, hvis de har lyst. Det lyder hyggeligere end at bruge dit navn (og de har jo allerede én farmor og mormor).

 

øv dig i at fjerne etiketterne ”biologisk” og ”fusion” fra dit hoved, så du bliver bevidst om at behandle dine børnebørn ens.

 

Tips 2: Vær interesseret i de nye fusionsbørnebørn

Spørg til dine nye fusionsbørnebørn. Invester tid i at lære dem at kende, deres venner, hobby, interesser. Lav gerne noget sammen med dem. Tal med dem. Find det unikke i børnene.

 

Det vil få dem til at føle sig meget velkommen.

 

Tips 3: Husk særlige dage

Skriv de nye fusionsbørnebørns fødselsdage ned (også gerne din nye svigerdatter/søns). Send dem gerne et kort på dagen, Skriv også gerne vigtige begivenheder ned, så som et skuespil på skolen, som barnet skal deltage i. Så har du nemlig mulighed for at spørge til, hvordan det gik.

 

Tips 4: Lad være med at ”hænge fast”  i fortiden

Dit voksne barn er nu i en ny familie. Genkaldelse af de ”gode gamle dage” med den tidligere ægtefælde og hvor hyggeligt I havde de sammen, er ikke en god idé. Lad fortiden ligge.  Pak også de gamle bryllupsbilleder væk, så din nye svigerdatter/søn kan føle sig velkommen i dit hjem.

 

Tips 5: Lyt til dit voksne barn UDEN at tage parti

Når dit voksne barn ringer og beklager sig over, hvor udfordrende det er, at leve i en fusionsfamilie, så lyt. Nøjes med at lytte, også selv om det kan være svært. Lad vær med at tage parti og sig ikke noget negativt som din nye svigerdatter/søn og dennes børn. Det kan du nemlig nemt komme til at fortryde senere.

 

Støt din søn eller datter, når de gør deres bedste for at være en god forælder, fusionsforælder og kæreste i deres nye familie og husk på, at din fornemmeste opgave som bedsteforælder er at holde af alle dine børnebørn.

 

Din kærlige investering vil komme tifoldigt igen, i form at en større familie, der kan elske og glæde dig.

 

Kærlig hilsen

 

Charlotte

 

 

Taler I samme sprog i din sammenbragte familie?

29. Apr 2012



Taler du og din partner samme sprog? Et spørgsmål der straks vakte min nysgerrighed og fik mig til at købe (endnu) en bog.
 
Bag på bogen står der, at dit kærlighedssprog kan være lige så forskelligt fra din partners, som kinesisk kan være fra dansk.
 
Det der for dig til at føle dig elsket, er ikke nødvendigvis, det samme, som får din partner til at føle sig elsket.
 
Den amerikanske forfatter Gary Chapman har skrevet bogen De fem kærlighedssprog, der er blevet en bestseller.
 
Bogens pointe er kort fortalt, at der findes fem former for kærlighedssprog: Anerkendende ord, tid til hinanden, gaver, tjenester og fysisk berøring. Og at vi foretrækker et eller to af sprogene.
 
Det giver super god mening for mig, da jeg ind imellem føler, at min mand og jeg ikke sender og modtager på samme frekvens.
 
Bogen gav mig opskriften på, hvordan jeg kan sende på hans frekvens, så han føler sig elsket og værdsat og de (forhåbentlige) store fordele, det kan medføre for vores forhold (læs for mig).
 
Hvad skal der til for, at du føler dig elsket af din partner? Hvad skal der til for at din partner føler sig elsket af dig?
 
De forskellige svar på de to spørgsmål kan være nøglen til succesfuld kommunikation i din sammenbragte familie.
 
Ofte behandler vi andre, som vi ville ønske, de ville behandle os. Så ved at kigge på, hvad din partner gør for dig, kan du måske spotte han/hendes kærlighedssprog.
 
Det er en meget vigtig erkendelse, at vi føler os elsket på forskellige måder. At nogle fx bliver mest fyldt op af fysisk berøring og føler sig uelskede uden nærkontakt, mens andre føler sig mest elsket, når deres partner giver sig tid til at lytte til dem og mis-trives, når de ikke føler sig hørt.
 
Ifølge Gary Chapmans test om kærlighedssprogene er jeg tosproget. Mit kærlighedssprog er et mix mellem anerkendende ord og tjenester. Jeg bliver glad, når Jégwan anerkender og roser det jeg gør og føler mig meget uelsket, når han kritiserer mine projekter. Jeg elsker, når han gør ting, som er vigtige for mig og kan godt føle mig uelsket og svigtet, hvis han ikke prioriterer de ting, jeg synes er vigtige.
 
Vi får hjælp til at fylde på vores kærlighedsbeholder, når vores parter taler vores sprog, men vi skal stadig huske på, at vi er ansvarlige for at lære at tanke os selv op.
 
Prøv at kigge på dit parforhold. Hvilke kærlighedssprog taler du? Og hvilket taler din partner?
 
Hvad kan du gøre allerede i dag, for at tale din partners sprog, så du kan hjælpe han/hun med hælde på sin kærlighedsbeholder fyldt?
 
Prøv at køre dit eget lille kærlighedsprojekt i 14 dage med fokus på din nye indsigt og se hvilke små mirakler, der vil se dagens lys.
 
Kærlig hilsen,
 
Charlotte

Hvad spejler børnene til dig?

17. Apr 2012





”At være en del af en sammenbragt familie er en kilde til konstant personlig udvikling”. Den sætning er mit motto. Jeg bruger den til at minde mig selv og mine klienter om, at sådan er er det. Vi skal forvente at blive udfordret konstant, og særligt af vores børn.

 

Vi reagerer ofte på børnenes opførsel med irritation og vrede. Mærker en voldsom indre modstand mod det de gør og siger. Vi skælder ud og forsøger på alle måder at stoppe det der generer os i det ydre, så vi selv kan få det godt igen.

 

Fakta er, at vores børn ofte spejler de følelser til os, vi har brug for at kigge på, for at øge vores bevidsthed og vækste som mennesker. Ofte orker vi bare ikke at kigge på det der foregår inde i os og vælger i stedet, ubevidst, at justere på omverdenen. Vi beder dem ændre sig og rette ind, så vi kan få fred.

 

Vi udsætter vores egen vækst.

 

Det jeg har erfaret er, at situationen med børnene gentager sig. Igen og igen. Og pludselig er det ikke kun børnene der spejler noget til mig, men også andre mennesker. Som om min verden har rottet sig sammen mod mig.

 

Jeg føler et massivt pres ala ”Så FAT DET DOG KVINDE”. Jeg kan ikke længere gemme sig.

 

Følelsen jeg ikke vil kigge på bliver ved med at poppe op. I alle mulige afskygninger. Ligesom en badebold, der hele tiden insisterer på at komme op til overfladen, lige meget hvor ihærdigt jeg forsøger at holde den under vandet.

 

Støjen stopper ikke før vi er villige til stoppe op, pakke vores modstand ud, dykke ned i vores følelser og blive klar over, hvad det er, vi ikke vil mærke.

 

Hvad er det børnene spejler til dig? Er det grådighed? Fylder de for meget? Er de selvoptagne?

 

Prøv at se om du kan finde tilbage til roden, hvor modstanden mod eksempelvis ”grådighed” blev sået. Måske vil du finde ud af, at det ikke var ok i dit hjem at være grådig. Det var en grim ting, der ikke var tilladt. Noget der skulle gemmes væk.

 

Følelsen har du forsøgt at fortrænge og derfor bliver du provokeret eller vred, når du ser andre udleve den for øjnene af dig.

 

Jeg tror på, at alle mennesker indeholder alle følelser, men skruet, volume-mæssigt meget forskelligt sammen.

 

Det kan hjælpe dig at forsøge at tillade, acceptere og integrere de ”forbudte” følelser i dit liv. Finde områder, hvor det eksempelvis kan være ok at være grådig.

 

Næste gang børnene får dig op i det røde felt, så se om du orker at kigge i spejlet.

 

For hver transformation vil du få en nye energi du pludselig får til din rådighed og som du kan ligge i ønsker, du gerne vil manifestere i dit liv.

 

Kærlig hilsen

 

Charlotte

 


SIDSTE NYT PÅ BLOGGEN

Når bedsteforældre til sammenbragte familier gør forskel på børnebørnene

Taler I samme sprog i din sammenbragte familie?

Hvad spejler børnene til dig?


Køb bogen Fusionsfamilien
Klik på bogen for at komme videre til saxo.com

US Site
US site

2hjem.dk Du skifter nu side til 2hjem.dk hvor du først skal oprette dig som bruger.
Bjergbygade 22, 4200 Slagelse - tlf.: +(45) 21 82 44 72 - email: charlotte.egemar@kaaber.dk - CVR nr.: 21 88 55 41
Copyright © 2010 - Kaaber, Cooper & Co. Alle rettigheder forbeholdes.